GÆSTEHUS I KATBJERG (2008)
Gæstehuset er bygget ind i en skrænt i et kuperet fredsskovareal på en landejendom ved Mariager Fjord. Det udgør i alt 55 m² og er disponeret i to etager.
Øverste etage indeholder opholdsrum, mens nederste etage indeholder toilet og soverum.
Underetagen har nicher med skabe og ovenlys, som under terræn krager ud fra overetagens ydervægge.
Gæstehuset fremtræder udvendig i materialer afstemt med ejendommens øvrige bygninger. Ydervæggene er hvidkalkede, og der er bølgeeternitplader på taget. Der er adgang fra gårdspladsen gennem en udkraget lægivende ramme.
Overetagen er disponeret som refugium / studérkammer. En hule i skoven til fordybelse og fred.
Derfor er facaden mod gårdspladsen forholdsvis lukket - huset er primært orienteret mod skoven.